Jeg er jo startet på gymnasiet for præcis en uge siden. Tønder stx, med matematik, fysik og kemi som linje. I fredags var der putfest, altså en introfest for alle 1.g'erne. Når man er 1.g'er i Tønder, så er man Putte. Og hvis en Putte kysser en 3.g'er er der pejlet. Hvis man pejler skal man op og hånes om fredagen til morgensang. Det er der en af drengene fra min klasse der skal.
Dagene her går egentligt fint, og jeg hygger mig allerede med nogle fantastiske tøser, som I 100 % sikkert kommer til at høre mere om :-)
Lena, Therese, Maria, og sidst Kalinka. Lena og jeg skal med det samme tog, derfor følges vi meget ad. Vi har også allerede nu lavet en lille tradition. Hver dag efter skole, går vi i tiger eller et andet sted hen for at få en lille smule mad at spise. I dag gik turen til Kino bar. Et hyggeligt sted midt i gågaden i Tønder.
For at gøre jer endnu mere misundelige på mig og mit fantastiske liv lige nu, så får i lige et billede af min halvspiste mad ;-)
Kys herfra. Eller nej. Ikke hvis I er fra 3.g ;-)
