Grrr. Det kaldes lige aggressioner det her. Så ignorer det, hvis I ikke bryder jer om sådan nogle...
Jeg får lov til en hel masse, jeg har masser af venner, jeg vejer ikke 200 kg, jeg har masser af tøj, der er altid mad i vores hus, jeg har en dejlig familie, og egentligt har jeg ikke noget at klage over.
Egentligt burde jeg heller ikke klage lige nu. For jeg har sagt hej til tossen i dag, jeg skriver med ham nu, jeg laver fysik rapport, jeg har en glad mor siddende i lænestolen der hygger sig ved at sidde og snakke, men alligevel, så er jeg ret træt af det hele. Og hvorfor? Nårh jo. På grund af to ting, der ikke sker nogensinde.
1. Ny mobil.
2. Jelling festival.
Jeg fik en HTC Wildfire S, da jeg gik i ottende klasse, og den var jeg super glad for. Jeg fik et cover til den, og jeg forsøgte at passe godt på den. Fordi mine forældre sagde at det ville være den sidste mobil de betalte inden jeg blev 18. Men alligevel. Alligevel. Så synes den ikke at den skulle virke ordenligt, efter denne sommerferie, så nu er jeg gået tilbage til min gode gamle Nokia, der ikke altid kan holde strøm. Øv. Og jeg har ikke lyst til at bruge 3.000 på en mobil jeg alligevel ikke bliver glad for....
Den anden del hedder Jelling. Den har jeg slet ikke spurgt min mor om. Mine 3 tøser, har alle fået lov, og har muligheden for at betale en partout billet til Jelling festival. Men hvis jeg skal med, så skal min mor betale. Og det ved jeg hun ikke vil. Hun betaler i forvejen for at vi tager til Skanderborg festival/Smukfest. Og det er jeg vildt glad for! Men jeg er bare træt af at de andre kan tage afsted og jeg ikke kan. Og jeg ved jo godt at jeg ikke burde være utilfreds, ISÆR fordi hun betaler så meget for mig, men årh. Det irriterer mig groft...
Undskyld for et træls og negativt indlæg, men havde lige brug for at kommer ud med det. Og en gang i mellem skal man skåne ens nærmeste for alt det brok man har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar